Skærmvægge giver en perfekt mulighed for at indrette større lokaler i mindre områder
Har du et stort lokale, som du ønsker at indrette i mindre afdelinger, f.eks. til mindre kontorområder med en bedre ro end der er i ét stort lokale, så er skærmvægge et rigtig godt valg. Alternativet er at få håndværkere til at bygge en masse mindre lokaler af gipsvægge, som giver en bedre opdeling og isolering fra omgivelserne. Vælger du at få bygget de mindre områder i eksempelvis gipsvægge mister du til gengæld også fleksibiliteten ved et stort lokale.Vælger du i stedet at benytte skærmvægge, kan de i teorien placeres forskelligt fra dag til dag, og rokeres rundt alt efter behov. På den måde kan man hurtigt indrette et stort lokale i mindre kroge, som giver en god arbejdsro, uden gener fra forbipasserende o. lign., og samtidig kan du hurtigt rydde lokalet og pakke de fleksible vægge væk, hvis behovet for ét stort lokale melder sig.
Det kunne f.eks. være at man i en kort periode havde brug for at inddrage kantinen til arbejdsområder, men ønsker mulighed for hurtigt at kunne rydde den, f.eks. ved en julefrokost.
Valget mellem de permanente lette vægge som f.eks. gips, og så de fleksible skærmende vægge er derfor primært et valg mellem absolut ro og stilhed og så en fuld fleksibilitet.
Category: Design & Interiør Published: 25-11-2014